Sælg med Instagram Story – Inkl. 4 tips til bedre vaner

Iphone på et bord med kaffe og macaroons. Teksten på iphonen er "4 tips til bedre vaner og story ideer til dig"

I indlægget her tuner vi ind på, hvad stories kan gøre for din markedsføring, hvorfor du bør lave stories med jævne mellemrum, tips til af få skabt en god vane og idéer til en hel måned med Instagram story.

Du kan også hoppe til det afsnit, du er mest interesseret i her:

Hvad er Instagram stories “and why should you care?”

Hvorfor er det så vigtigt, at Stories bliver lavet dagligt?

Instagram stories som en del af din markedsføring

Den første forhindring selvstændige møder med Instagram stories

Sådan får du startet din daglige Instagram Story i 4 trin

Instagram Story ideer til dig


“En daglig story er som et åbent skilt i et butiksvindue. Har du den farvede ring om dit profilbillede, så er du “in office”, og folk ved, du kan kontaktes.”


Hvad er Instagram stories “and why should you care?”

Instagram Story har eksisteret siden 2016, og meget er sket siden da. Da stories, eller på dansk historier, så dagens lys på instagram i 2016 var det en nem måde at nå et større publikum på. I dag handler stories meget om den daglige kontakt med følgerne, og kan spille en kæmpe rolle i din markedsføring og din personlige branding.

Dine Instagram stories ses primært af dine nuværende følgere, og i særdeleshed dine ride or die fans. Det er derfor også her, du kan udvikle din følgere til købere, fordi de kommer helt tæt på din virksomhed og har nemt med at få forbindelse til dig.

Instagram Stories har en meget kort levetid på 24 timer, derefter er de væk. Det skaber ubevidst den her FOMO (Fear Of Missing Out – Frygt for at gå glip af noget) hos dine følgere, for man vil ikke gå glip af noget godt. Tænk hvis det netop var i dag, du delte dit bedste tip, eller rabatkoden til dit seneste produkt.

Instagram stories er den funktion på Instagram, der binder alle de andre elementer sammen, såsom feed opslag, IGTV, guides og Reels.

Diagram over instagram stories frobindelse med henholdsvis feed, igtv, guides og reels

Hvorfor er det så vigtigt, at Stories bliver lavet dagligt?

En daglig story er som et åbent skilt i et butiksvindue. Har du den farvede ring om dit profilbillede, så er du “in office”, og folk ved, du kan kontaktes.

Det er lige præcis det de daglige stories gør, de viser, at du er aktiv og engageret i din profil.

Instagram Stories spiller stadig en så central rolle i din profils rangering i Instagram algoritmen, at folk kan finde på at vælge din profil fra, hvis du ikke har en aktiv Story liggende.

Det er selvfølgelig næsten modsat dit Instagram feed, som du skal se som din butiksfacede, denne skal fortælle noget om dig og dine produkter. Feed fungerer derfor lidt som et online visitkort og portefølje.

Skema med oversigt over forskellen mellem Instagram stories og instagram feed. Stories er 24, spontant, engagement, personlig branding, netværksopbyggende, plads til eksperimentering og god til undersøgelser. Feed er permanent, strategisk, online portefølje, visuel branding, ideelt til rækkevidde, tiltrækker målgruppen og giver følgerem værdi samt inspiration.

Instagram stories som en del af din markedsføring

Instagram Stories giver dig ekstremt mange muligheder i forehold til din markedsføring og faktisk også produktudvikling.

Hvis du er rigtig dygtig, så kan du bruge Stories som en del af din markedsføringsstrategi, lave simple kundeundersøgelser, pitche produktidéer og skabe hype omkring lanceringer.

Du kan også bruge Instagram stories til at nedbryde købsforbehold og skabe et behov for dit produkt igennem koordineret indhold.

Når nye følgere finder vej til vores profil og begynder at følge os, så er stories den hurtigste måde at få engagement og skabe tillid til os og vores produkt. Og hvis du kender “Know-like-trust”-faktoren, så har vi på sigt en glad køber i sidste ende.

flow chart, der viser hvordan man kan sælge med stories. 4 pile med teksten ny følger, engagerer sig, får tillid og køber produkt.

Den første forhindring selvstændige møder med Instagram stories

Som selvstændig har du altid for lidt af én ting … Nemlig tid.

Vi kender det selv og sidder også tit med problematikken her hos Media By Heart. Tit skal nogle opgaver nedprioriteres eller helt stryges helt fra dagens to do liste, fordi noget akut kommer ind fra højre eller fordi vi har været lidt for optimistiske med, hvor meget vi kunne nå.

Derfor er det vigtigt at have et klokkeklart flow og nogle gode vaner, som kan holde dig til ilden. Vaner som er så klar en del af din arbejdsdag som det at børste tænder hver morgen.


Vil du gerne tage rulletrappen til succes? Så implementer gode daglige vaner og rutiner.

– Lise Sommerlund, ejer af Media By Heart og Bloggers By Heart


Sådan får du startet din daglige Instagram Story vane

At gøre noget dagligt betyder, at der skal indarbejdes en god vane. En vane er defineret som en adfærd eller handlemåde som vi udfører automatisk uden at planlægge den.

Det magiske tal for dannelsen af nye vaner har tidligere været kendt som 21 dage. Men faktisk viser studier, at det først er efter 66 dage, at man begynder at se denne automatiske opførsel, men at det også kan tage længere tid end det.

Vi har lavet 3 skridt til at hjælpe dig godt i gang med at skabe en ny vane i forehold til daglige Stories.

1. Trigger – kickstart dine daglige stories

Enhver vane bliver udløst af en trigger. Noget der sætter vanen i gang. Du kender det allerede med nogle af dine dagligdags vaner. Så snart alarmen har lydt om morgenen -> så starter dine morgenvaner:

  1. Tage et bad
  2. Børste tænder
  3. Tage tøj på
  4. Lave en kop kaffe
  5. Spise morgenmad etc.

Du ved lige præcis, i hvilken rækkefølge de forskellige ting kommer, og at gøre dem i en anden rækkefølge, vil føles helt forkert.

For at komme godt i gang med at lave daglige Stories, bør du derfor finde et tidspunkt eller en anden handling, der kan udløse, at din hjerne siger: “Nu er det Instagram Story tid”.

Flowchart med opgaver. Øverste linje viser de gamle opgaver og deres rækkefølge. Nederst vises den nye rækkefølge, hvor instagram story bliver trigget af opgaven "Laver en opgaveliste".

Et eksempel kunne være, at du altid tjekker mails og laver en opgaveliste som det første, når din arbejdsdag starter. At koble “lav en Instagram Story” på lige bagefter, vil hjælpe dig med at få lavet en Story. Da den ene aktivitet vil flyde over i den anden.

👉 Vi kan anbefale, at du laver din Instagram Story tidligt på dagen, da der typisk er færre distraheringer og uventede to do’s på dette tidspunkt.

2. Hjælp til instagram story – Gør det nemt for dig selv

Den bedste måde at starte en ny vane, er ved at gøre det så nemt som overhovedet muligt for dig at få succes.

Skab dig et overblik over ugen og læg en plan. Det kan være, at hver dag har et bestemt tema, så som motiverende mandag, tip tirsdag mm.

Skab gerne indhold på forhånd. Du kan i Canva lave mange fine Stories, der er klar til deling på et senere tidspunkt, eller filme flere videoer på samme dag og dele dem senere. Vi har lavet mange storyskabeloner igennem tiden og dem kan du faktisk kigge på lige her: Story Design-pakken.

Til sidst vil vi slå et slag for autoposting af Story. Instagram har endelig lukket op for muligheden for at autoposte til Instagram Story. Det kan gøres via din Facebook sides Business Suite, som er et gratis værktøj.

Læs også: Succes med Instagram Stories

3. Hvor ser du forhindringerne – og hvordan overkommer du dem?

Vi kender det allesammen, vi havde en perfekt plan, men så kom der noget i vejen.

Hvis du har lagt planen, at det er Instagram Story tid efter emails. Men du ved, at hver torsdag har du en deadline kl. 11, som gør, at du ikke har tiden til din Instagram Story den dag. Eller at butikken åbner kl. 10, og der kan stå kunder klar, der skal betjenes. Så bør du have en plan B.

Studier har vist, at ved at identificere mulige forhindringer på forhånd, og lave en plan B for disse, så vil du i langt flere tilfælde komme over forhindringen og gennemføre din vane via din nødplan B.

Her kan et forslag være at du laver stories på forhånd, som du så autoposter.

4. Tid til din belønning

Den sidste del i at skabe gode vaner, er at man får en belønning, lige så snart vanen er gennemført. Denne belønning skal være tilsvarende til anstrengelsen, for at den føles tilfredsstillende.

Vi laver for eksempel dagens anden kop kaffe og sætter et kryds på kalenderen. Find din belønning og vid, at den er velfortjent, du er nemlig godt på vej til en vane med daglige Stories.

Instagram Story ideer – September Stories er tilbage

Instagram stories ideer som workbook
OBS: Kun tilgængelig fra 1. august til 30. september.

Det kan være svært at starte nye vaner, så start den sammen med os!

En del af en ny vane, er at gøre det så nemt som muligt. Vi har lavet 30 dages Instagram Story ideer til hele september måned, en ny ide til hver dag. Så alt du skal gøre, er at svare på dagens spørgsmål og dele det i din Instagram Story.

Med 30 dages ideer til din Story har du allerede taget første skridt i retningen af en god Instagram Story vane og så godt som halvvejs til de magiske 66 dage.

Du kan forberede dig til hele måneden ved at hente vores workbook med alle 30 dages Instagram Story ideer her.

Ses vi?

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Inspiration til dine sociale medier?

indholdet af media by hearts inspirationspakke med henholdsvis årshjul, hashtags, mærkedage og meget mere.

Vi laver løbende opgraderinger af vores kurser og pakker, derfor er alle vores produkter ikke altid tilgængelig på shoppen.

error: Content is protected !!